Omstrukturering

2009 juni 25
by Initiativgruppen

Kære forældre og personale

Den 10. juni afholdtes møde i Initiativgruppen hvor vi drøftede den fremadrettede organisering og opgaver i hhv. Initiativgruppe og lokalråd. Da vi nu er underlagt områdeledelse er der ikke noget formelt krav om lokalråd, og derfor er lokalrådets formelle rolle begrænset i forhold til kommunen. Vi har i den forbindelse ønsket at præcisere hvad der er lokalrådets & Initiativgruppens rolle. Når godkendelse af privatisering foreligger indkaldes til stiftende generalforsamling, hvor opstilling til bestyrelse vil ske.  I den forbindelse opløses initiativgruppe og lokalråd.

Vi har ønsket at skabe en mere klar ansvarsfordeling mellem de to grupper, mere præcist er formålet med ændringen:

  • Mere aktiv deltagelse fra medlemmer af Initiativgruppen
  • Lettere at arrangere møder, med færre deltagere.
  • Mere initiativ, engagement og mindre langsommelighed pga alle-skal-sige-ja-holdning.
  • Større fokus fra deltagerne på den gruppe de ønsker at sidde i.
  • Få nye friske kræfter og kompetencer ind i gruppen.

Initiativ-gruppe

Initiativgruppens rolle er at varetage Farum Vejgaards interesser i forbindelse med privatiseringen. Herunder bl.a. kontakt til kommunen, Frie Børnehaver, Domea, Styregruppe, stillingsannonce & profil på ny leder, budgetforslag, vedtægter, virksomhedsplan samt evt. forhold vedr. pædagogiske læreplaner og kostplaner efter privatiseringen. Ansøgning om fondsmidler og etablering af samarbejde med sponsorer mv.

Medlemmer

Lizette Peinow, Formand
Ulla Buhl, koordinator, repræsentant i styregruppen
Per Hansen, repræsentant i styregruppen
Kristine Dam Jensen
Rikke Sørensen, webmaster

Per og Ulla varetager FV’s interesser ved møder med relevans for FV i Styregruppen for privatisering af institutioner i Furesø (dvs. inkl fritidshjemmmene).

Lokalråd

Lokalrådets rolle er at medvirke til daglig drift, etablering af legeplads, legetøj, kostpolitik, festudvalg, pædagogiske læreplaner, sikre opdaterede børnelister, arrangere fotografering og arbejdsdage. Lokalrådet opløses når ny bestyrelse er valgt, efter godkendelse af privatisering.

Medlemmer:

Pia Juul Jungsvig, Formand, kontaktperson for områdeledelse & personale
Stine Helene Madsen, kontaktperson vedr kostpolitik mv.
Rikke Sørensen, webmaster
Tina Hass Hansen
Lars Voldmester
Ulla Buhl, koordinator

Områderepræsentant:
Stine Helene Madsen.
Vi ønsker kun at deltage i møder der vedrører relevante forhold for FV fremadrettet. Hovedsageligt vil det dreje sig om etablering af kostordning.

Ændringerne betyder at vi har 1-2 ledige pladser i Initiativgruppe og Lokalråd, så frivillige er velkomne til at tage kontakt til en af os.

Arbejdsdag
Vi forventer at afholde arbejdsdag slutningen af august eller starten af september.